Stemninger fra den lille have i juli

Nu er det tid til stemningsbilleder fra den lille have i juli 2013. 

Morgenfruerne stråler som små sole i juli måned – Og det er tid til at bage tærter med skovjordbær og ribs fra gårdhaven. 

Det er super hyggeligt at holde grillfest for gode venner i sin lille have – Nu er der fine blomster i ananaskirsebærplanterne.

Hu ha, det kan blive varmt i solen i juli – Så det er bare med at lufte godt ud i drivhuset og holde øje med, at tomaterne ikke bliver solskoldet! 

Det er lykken at finde en plads i skyggen og drikke en kop dejlig urtete med krydderurter fra egen have – Lavendlerne blomstrer livligt, og de er rigtig gode for den lille haves mange bier og sommerfugle.

Aubergineplanten blomstrer med meget, meget fine blomster – Det er altid godt at have en stille stund med en god havebog i sin have.

Bladbederne er blevet store og flotte i urtehavebedet – Min gamle rose (som jeg købte for 30 kr i et supermarked) har fulgt mig i mange år, og den har været ude for lidt af hvert, men hvert år blomstrer den ganske trofast i min lille have. 

 

Følg med her på bloggen, for der kommer mange flere stemninger fra den lille have senere på året.  

Del med dine venner:
  • 25
    Shares

Tags: , , , , , , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner:
  • 25
    Shares