I dag er det forår i den lille have

I dag, kære venner, er det forår – også i den lille have!

Lige pludselig er den der: solen skinner kraftigere end i går, himlen er mere dybblå, og så er det blevet bare lidt varmere. 

Erantisser og vintergækker er kommet frem og nyder solen, og det samme gør småfuglene, der nu i flere dage har sunget, pippet og begyndende pudset sig af, så de kan være helt klar, når foråret rigtigt sætter ind.

Muligvis vil der komme flere dage med kulde, regn og, tja, måske endda sne, men det er som om, at i dag er det forår – på samme måde, som da efteråret begyndte (d. 23. august ved 14-tiden) med, at lyset ændrede karakter, blev varmere i farverne, og solen nærmest gled ind i en efterårstemning.

Nyd solen, livet – foråret
Gå ud og nyd dagen og det fantastiske vejr, hvor du end er. Tag kaffen med ud på din lille altan, åben vinduet op og sæt dig tilrette i vindueskarmen, gør et kort smut ud i kolonihaven og nyd en kop fra termokanden, sæt dig ud i gårdhaven eller på din lille terrasse og mærk solen, lyt til fuglene og glæd dig over himlens azurblå farve.

I dag er det forår, og den slag kan jo glæde én helt ud i tæerne smiley

Del med dine venner:
  • 11
    Shares

Tags: , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner:
  • 11
    Shares