Bønner i krukker

I sommeren 2011 havde jeg stor succes med at have bønner i krukker. Jeg har ikke tidligere gået så meget op i at have bønner i min have, men sidste år tænkte jeg, at nu skulle det være.

Så jeg købte otte forskellige slags bønner. Jeg såede bønnerne i otte store krukker (en slags pr. krukke) og vandede godt. Herefter satte jeg kraftig plastic over krukkerne, så de spirrende bønner ikke skulle tage skade af eventuel nattefrost. Herudover byggede jeg straks et stativ (af tynde hasselkæppe), som bønnerne kunne vokse op ad.



Bønnerne voksede rigtig godt og hurtigt – jeg havde valgt at sætte de bønner, der blev højest, i de yderste krukker, så de kunne vokse langs hele stativet.

Det var disse otte slags bønner havde jeg
* Valsk bønne – lille plante med rigtig store, flotte bælge og bønner.
* Pralbønne 2 slags – høj plante (ca. 2 m) med fine blomster (se plantens røde blomster til højre på billedet).
* Buskbønnen Saxa – rigtig godt udbytte, en lille men stærk plante.
* Havebønnen Phaseolus vulgaris 'Twix' (med ekstra tynde bælge) – rigtig fin bønne med sine tynde bælge.
* Voksbønne (Gule bønner) – lav plante, der er rigtig spændende med sine gule bælge.
* Violet stangbønne – en af de høje bønnesorter, de smukke violette bælge bliver dog grønne, når de bliver kogte.
* En slags stangbønne – Jeg er (som med pralbønnerne) ikke sikker på slagsen, men stangbønner er ret sjove med deres høje vækst.


Det var for mig en stor succes at have bønner i krukker.
Når man husker at vande godt og tage sig godt af planterne, så er det bestemt godt, udbytterigt og sjovt at have bønner i sin lille have.
Del med dine venner:
  • 13
    Shares

Tags: , , , , , , , , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner:
  • 13
    Shares