Blomster i marts

Så blev det marts og tid til en billedserie om blomster i marts her på bloggen. Solen er kommet mere frem, dagene er blevet længere, og det gode forårsvejr har vist sig ind imellem. Forårsblomsterne blomstrer lystigt i vores små haver rundt om i landet, også i min lille have.

Vintergækkerne er helt på toppen lige nu, og jeg har heldigvis en pæn portion af dem rundt omkring i haven. Jeg har lige fundet ud af, at jeg også har lidt af de skrøbelige dorothealiljer, som ligner vintergækker rigtig meget. Begge slags er skønne forårsbebudere.

Men blomster i marts er andet end vintergækker, og der er ligesom kommet lidt mere farve på blomsterne nu.

Blomster i marts krokus

Marts måned er virkelig en måned for krokuselskere. Der var plantet mange krokusser i min have, da jeg overtog den, og det er jeg rigtig glad for, for man skal da have krokus i sin lille have :0)

En af mine favoritblomster i marts er vibeæg. Jeg har snydt lidt og købt mine vibeæg hos min lokale blomsterhandler, for jeg har ikke vibeægløg i min have – jeg har simpelthen bare aldrig fået sat nogen. Derfor køber jeg hvert år køber vibeægsplanter, som jeg har til at stå i min gårdhave; jeg håber på, at jeg får sat løgene fra dem i år, men nu får vi at se.

Blomster i marts vibeæg

Endelig har jeg også, som nævnt i februars udgaven af mine blomster-blogindlæg, de blå perlehyacinter i min lille have. Det er også en af de tidlige forårsblomster, som du kan købe hos blomsterhandleren, hvis du endnu ikke selv har dem til at vokse i din have eller på din altan.

Det var “Blomster i marts” – sidst i april kan du læse om april måneds blomster i min have. På godt gensyn :0)
Del med dine venner:
  • 10
    Shares

Tags: , ,

Trackback from your site.

Maria Erica Jensen

Haveentusiast, med stor forkærlighed for små haver. Jeg bliver meget inspireret af små, lokale haver, når jeg rejser rundt i verden. Og så kan jeg rigtig godt lide genbrug, personlighed og innovative idéer, når jeg lægger haveplaner.
Den lille have

Den lille have

Havebloggen, hvor du kan finde gode tips og idéer til din egen lille have.
“Den lille have” er en haveblog skabt og skrevet af mig, Maria Erica Jensen. Alle billederne, du ser på bloggen, er taget i min egen lille have, hvor også tipsene og idéerne er opstået og afprøvet.

Jeg håber, at jeg kan inspirere dig med mine blogindlæg, og hvis du endnu ikke selv har en lille have, så må du endelig ikke tøve med at kaste dig ud i det, og det uanset om du har en altan, en gårdhave, en kolonihave eller “blot” en lille vindueskarm – havelivet er for alle, selv for dig, der bor i den mindste lejlighed midt i byen.

Del med dine venner:
  • 10
    Shares